The Other Woman

MKS Blog & Anmeldelser

En ung dansk filmentusiast anmelder og skriver om biograffilmene i din danske biograf.

The Other Woman

En nyskabende amerikans kvindekomedie.

Titlen afslører ret hurtigt, hvad filmen skal handle om, vi bliver godt introduceret for historien og den er hurtigt i gang. The Other Woman udfordrer den moderne tids humor på bedste vis og man kan som publikum ikke andet end blive betaget og elske de lidt akavet og meget akavet situationer vi finder i The Other Woman og det er helt uden at filmen går over i Casper og Franks Klovn-univers kind of thing. Det er meget en film om kvinder, med kvinder, til kvinder og humoren er meget af tiden også rettet dertil. Filmen handler meget om hævn, men også hvordan man kan finde venner/veninder de mærkeligste steder.

 

Et helt kapitel for sig selv er replikkerne, det er ikke i handlingen, at humoren ligger, men mere i hvad karaktererne siger og deres særprægede personligheder. Vi har alle sammen en fælles fjende og vejen mod hævnen er fuld af humoristiske og onde gerninger, men man kan ikke andet end at holde med damerne, for selvom at Nikolaj Coster-Waldau ikke virker ond, når vi ser ham i filmen, så ser og hører vi en masse ting om ham, der gør at alle kvindernes handlinger imod ham bliver acceptable og vi har det endda rigtig sjovt med, hvordan de skridt for skridt får deres hævn. Kvinderne håndterer hele situationen på den mest mærkelige og utænkelige måde og vi elsker dem for det.

 

Karaktererne er så forskellige og det er i deres forskellighed, at de har deres styrker. Kate (Leslie Mann) er gennemsyret skør og mærkelig, man forstår næsten at Mark (Nikolaj Coster-Waldau) finder noget at spise andetsteds. Carly (Cameron Diaz) er den kloge, men også strenge og sexede advokat, som har faste retningslinjer der skal overholdes og når disse karakterer mødes sker der noget humoristisk magisk.

 

Rent teknisk så er The Other Woman ikke noget specielt, den er rimelig standart og hverken udfordrer eller bryder reglerne. En enkel gang eller to er der lige et mærkeligt klip, grundet i de vinkler kameramanden har bragt med hjem. Den er standart lavet og den behøver ikke være teknisk smart, for den har alt andet.

 

Skuespillet i filmen er generelt ganske okay, men ikke noget der vil vinde priser i fremtidens awardshows. I hovedrollen som en den succesfulde advokat Carly finder vi Cameron Diaz der ikke viser nogen vild ny side af sit skuespil, hvis man har set andre film med hende vil man se, at hendes skuespil i The Other Woman virker som et rutine-job. Leslie Mann spiller filmens hovedskurks kone Kate og hun gør et rigtig godt stykke arbejde som den skøre karakter, hun fylder sin mærkelige karakter ud og det er en rolle hun gør det rigtig godt i, det er længe siden jeg har set en så skør, men skøn karakter i nye film. Hovedskurken Mark bliver spillet af danske Nikolaj Coster-Waldau der gør filmens bedste stykke arbejde, han formår at vi føler os charmeret, selvom vi ved hvilket svin han er, han når næsten alle følelserne igennem i filmen og stiller de bedste ansigter op, han er bare bedst i denne film. I filmen finder vi også modellen Kate Upton i rollen som den unge og naive Amber og sangeren Nicki Minaj som Carlys assistent.

 

Alt i alt er The Other Woman en film og en historie, som jeg endnu ikke har set andet magen til, den er nyskabende og så er den hylende morsom. Det er ikke bare endnu en amerikansk komedie i rækken og ikke bare endnu en film om stærke kvinder, den har sin helt egen charme og den kan noget. Historien og karaktererne er gode, men alt andet rent filmmæssigt er ret standart. Hvis man skal nævne filmens svagheder så vil det være, at det bliver meget af det samme, nogle gange bliver humoren lidt for plat-amerikansk og at den er forudsigelig, man har en klar idé om, hvad der vil ske under hele filmen. Men man skal huske at dømme film, for hvad de er og når man ser bort fra de nævnte svagheder, så er det en rigtig god amerikansk komedie.

 

 

 

Se den, hvis du kunne lide:

Crazy, Stupid, Love og Ted

 

 

Jeg ejer ikke de viste klip fra film og videoer i mine anmeldelser.

 

Hvis du ønsker at kontakte til mig, kan det gøres på:

mads@krause-soerensen.dk

Cast:

Carly Whitten:

Cameron Diaz

Kate King:

Leslie Mann

Mark King:

Nikolaj Coster-Waldau

Amber:

Kate Upton

Phil:

Taylor Kinney

Lydia:

Nicki Minaj

 

Credits:

Director:

Nick Cassavetes

Writers:

Melissa Stack

Cinematogrophy:

Robert Fraisse

Musik:

Aaron Zigman

Distributed by:

20th Century Fox // 21st Century Fox

Producers:

Julie Yorn